Familiebehandling

Nogle familier kommer til os fordi de ikke er klar over hvorfor de har problemer. Andre familier ved godt hvad udfordringen drejer sig om, men de har brug for hjælp til at opnå harmoni. Vi hjælper med at afdække årsagen, hvis der er brug for det; og i begge tilfælde forankres jeres evner og færdigheder til at skabe de positive forandringer. 

Når et problem rammer en af jer i familien, kan det opleves som om, hele familien rammes. Som forældre bliver vi ofte optagede af at være løsningsorienteret. Ligeledes kan vores fokus blive kapret af at skulle håndtere nye problemer der opstår som følge af den vanskelige situation.

Dette er ikke vejen frem. I vores familiebehandling vil I gennemgå et effektivt arbejde der skaber vedvarende trivsel.

Måske er udfordringen ikke én person, men noget i samværet hos hele familien eller de indbyrdes relationer, som med tiden er gået skævt.

Hos os behøver det ikke at være personen, eller personerne der er problemet. Det er problemet der er problemet.

Temaerne i familiebehandling kan eksempelvis omhandle: Et barns mistrivsel, kærlighed og omsorgssvigt, forældre- og voksenroller, sygdom og død, sorg, konflikter mellem forældre og teenagere, opdragelse eller ansvar.

Det kan være svært og særligt sårbart at åbne sig, både for barn og voksen. Vi skaber et trygt rum hvor alle i familien får en stemme. Vores familiebehandling får jer til at opdage og opdyrke jeres families ressourcer og styrker til at løse vanskelighederne.

Familieterapien er forandringsarbejde inkl. observation og konkrete handlingsanvisninger i situationen. 

Pris pr. 90 minutters session i hjemmet = kr. 2.400,-

Priserne er eksklusiv befordring. Det vil sige der tillægges kilometerpenge.

Der tillægges moms ved fakturering til virksomheder/kommune/skole/institution osv.