På dette modul går vi ind i krydsfeltet af din egen vilje og det at overgive dig og opgive din egen vilje. Det er fakultetet hvor du underlægger dine tanker, ideer og handlinger i forhold til en højere vilje.
Overgivelse er en bevidst accept, hvor du give efter for en højere intelligens og dens vilje.
Den form for overgivelse som vi er inde og arbejde med på dette modul handler om accepten af livets uforudsigelige natur og en tillid til universets visdom. Det handler om at give slip på kontrollen og lade tingene ske, som de skal, selvom det kan være svært eller smertefuldt.
Overgivelse kan indikere behovet for at acceptere de uventede forandringer eller udfordringer, der kommer din vej. Det er et kald til at give slip på gamle begrænsninger, fordomme eller negative tankemønstre, der ikke længere tjener dig. Selv om livet er svært, er der altid en vej frem, hvis vi kan acceptere en vilje der er større end os selv og tilpasse os en ny måde at leve på. Det handler om at nedbryde og ombygge vores horisont. Vi skal se efter et nyt sted at være i forhold til vores tidligere overbevisninger, kontrol- og grænsetemaer m.v.
Formår du at være og forblive åben for forandring og at stole på, at selv i de sværeste tider kan der ligge muligheder for vækst og genopbygning. Det handler om at slippe taget i det, der ikke længere tjener dig, og at tillade nye muligheder og perspektiver at komme ind i dit liv. Vi skal engagere os med nye koncepter og nye mennesker, hvis vi skal videre gennem ødelæggelse og i ødelæggelsens øjeblik hvor alt er belyst i dyb indsigt, videre til frisættelse, et gennembrud.
Under arbejdet går vi ind i misforståelsen af hvad overgivelse er. Det handler ikke om at lade stå til, at overlade alt til skæbnen, at være svag, at være ligeglad, eller flygte på alle de måder vi formår via vores usunde ego. Ligeledes går vi ind og arbejder med begrebet renselse. Et begreb der også gemmer på mere end den gængse opfattelse. Modulet handler om tillid og tro i et større perspektiv.
…
‘Noget gammelt må forgå hvis noget nyt skal opstå’.
…
‘Gud, giv mig nåde til at acceptere med sindsro
de ting, der ikke kan ændres,
Mod til at ændre tingene
som bør ændres,
og visdommen til at skelne
det ene fra det andet’.
Sted og Datoer
Endnu ikke fastsat
Undervisningstid:
Lørdag 09.00 – 15.30
Pris og tilmelding:
Kr. 900,- pr. person.
Ved køb af alle 36 moduler, på en gang, er prisen for den samlede uddannelse kr. 28.800,- (svarende til en rabat på kr. 100,- pr. modul eller kr. 3.600,- for hele uddannelsen).
Såfremt der skal faktureres til virksomhed, institution eller andet pålægges der moms.
Beløbet betales lige efter tilmelding.
Tilmelding på e-mail: kontakt@oll.dk.
Begrænset pladser. Pladser går efter ‘Først-til-mølle’ princippet. Tilmelding er bindende. Der forekommer ingen tilbagebetaling i tilfælde af afmelding fra eller frafald på forløbet, uanset grund.
Deltager antal
Maksimalt 18
Forplejning
Medbring en madpakke og snack til pause. kaffe og the har vi i huset.