Enneagrammet

Enneagrammet er vores tids stærkeste værktøj til personlig udvikling, - til at frembringe den bedste udgave af dig selv, vores virkelige hensigter. Enneagrammet er ikke endnu en personlighedstest. Det er et læringskoncept, der går spadestikket dybere end blot at give en indikation på din adfærd og handlinger. Enneagrammet går ned i laget hvor motiverne for adfærden og handlingerne ligger. Disse motiver kan endogså være skjult for os selv. Det forklarer hvad vi hver især har af særlige talenter, gaver og styrker, og samtidig giver det svar på hvilke udfordringer vi kan står over for som følge af disse gaver, talenter og styrker. Det giver dig svar til din udviklingsvej.
Hos Oll Uddannelseshus, Danmarks Enneagram Skole fokuserer vi på det udviklende aspekt af systemet, mere end den simple beskrivelse af personlighedstyper.
Vi underviser i systemets indre og agile dynamik i stedet for læring i en statisk typeidentificering.
Det rigtige Enneagram putter dig ikke i en boks. Det viser dig boksen, som du ikke var klar over du allerede er i, og mest af alt, viser det dig vejen ud af boksen.

Faktisk er det et århundredegammelt læringskoncept, et psykologisk system og analysemetode, der afdækker og forklarer menneskers psykologiske mønstre. Enneagrammet er gennem tiden udviklet og valideret videnskabeligt.
Oprindeligt realiserede man Enneagrammets visdom igennem bevægelser og "dans", da al spirituel (personlig) udvikling foregår gennem kroppen.

Det gamle symbol Enneagram, er bygget på ni personlighedstyper, 27 undertyper (De ni typer med instinkt variationer), samt side- og bevægelsestyper. Ordet Enneagram er græsk. Ennea betyder ni og gram betyder model.



Enneagrammet giver evnen til både, at kunne opleve og følge typen og typerne i deres helhed og i deres specifikke mønstre. Via Enneagrammet får du værktøjer til personlig udvikling, selvledelse, parforhold, motivation, kommunikation, ledelse, læring, børneopdragelse, opbygge og bevare gode relationer, coaching, salg og præsentation. Du får indsigt og forståelse for din egen og andres tanker, adfærd og handlinger.

Enneagrammet belyser typernes svage og stærke sider, og afslører de faldgruber, der findes i vores personlighed. Samtidig viser det den personlige udviklingsvej, således at du kan kommunikere og handle mere ud fra essenstilstanden (dit autentiske jeg) i stedet for egoet. Via Enneagrammet kan du udvikle dine talenter og nå dine mål.

Enneagrammet hjælper os til bedre at forstå os selv og andre mennesker, og få indsigt i hvad der grundlæggende motiverer os. Det tydeliggør vores personlighedstræk, og hjælper os til at forstå, hvilke vanemønstre vi kan blive fastlåst i, og hvordan disse hæmmer vores personlige udvikling. Det beskriver den bagvedliggende grund til, hvorfor vi opfører os, som vi gør, og samtidig viser det os vejen til, at kunne udleve vores fulde potentiale.

Læren om Enneagrammet var i mange hundrede år forbeholdt de indviede. Det er et sammendrag af en universel visdomsfilosofi fra bl.a. Jødedommen (Kabbalahen), Kristendommen, Buddhismen og Islam. Vi kan også finde Enneagrammet langt tilbage i historien hos Sufierne. Enneagrammet er ikke en religion, men er i bund og grund en geometrisk og matematisk model med rødder i den klassiske græske tænkning. Teorien der ligger til grund for diagrammet, genfindes i overvejelserne hos Pythagoras og Platon samt flere af de nyplatoniske filosoffer. Der er et punkt for hvert tal. Tallet 0 er repræsenteret ved cirklen, som står for intet og alt. Symbolsk repræsenterer det vores essenstilstand. Hvert tal beskriver en del af helheden. Essenstilstanden er noget ganske specielt, hvilket også fremgår af selve ordet. Er du nysgerrig? Hvis ja, kan du med fordel søge mere viden om Ennagrammet igennem en uddannelse hos Oll Uddannelseshus - Danmarks Enneagram Skole ®.



Type 1 - Perfektionisten

Benævnelser: Perfektionist, Reformator, Lærer, Idealist og Loyalist

Styrker: Orden. Detalje. Pligtopfyldende.

Svagheder: Mangel på overblik. Utålmodighed. Mangel på improvisationsevne.

Kommunikation: Klare retningslinier – Konkret og gerne med detaljer.

Motivation: Rigtigt – Forkert. Selvbestemmelse.

Værdier: At leve op til mine egne høje standarder og værdier.
At man være loyal, troværdig, ordentlig og punktlig.

Overbevisninger:
Der findes et universelt mål for etik og moral.
Det, som jeg forventer af mig selv, kan jeg også forvente af andre.

Frygter:
At have gjort noget forkert, noget dårligt, noget korrupt, uetisk, at være hård/ond.

Ønsker:
At gøre det rigtige, at opføre mig moralsk korrekt og have troværdighed.

Stræber efter:
At gøre det, som er rigtigt.



Type 2 - Hjælperen

Benævnelser: Hjælperen, Relationsskaber, Den specielle Ven, Giveren og Elskeren

Styrker: Service. Relationsskabelse. Behovsforståelse.

Svagheder: Kan være tidsrøvere. Gør sig uundværlige.

Kommunikation: Anerkend dem.

Motivation: Varm – Kold. Opmærksomhed.

Værdier: At have kærlighed, nærhed, familie og gode venner i sin tilværelse
At støtte andre i deres tro og opmuntre dem til at gøre det, som de føler, at der skal gøres.

Overbevisninger: At man bør hjælpe andre, der har behov for hjælp.
At man nogle gange godt må tilsidesætte sine egne behov for at hjælpe andre.

Frygter: At være uønsket og ikke være elsket for at være, som man “er”.

Ønsker: At være elsket.

Stræber efter: At være elsket af andre og efter at være tæt på dem



Type 3 - Udretteren

Benævnelser: Udretter, Motivator, Rollemodel, Kommunikator, Arbejdsnarkoman og Konkurrencemenneske

Styrker: Resultatskabende. Arbejdsom. Målrettet.

Svagheder: Skære hjørner. Rastløshed.

Kommunikation: Anerkend resultat.

Motivation: Image – statustab. Opmærksomhed

Værdier: At have mål og nå dem. At gøre de rigtige ting – rigtigt!

Overbevisninger: At man kan, hvis man vil. At livet går ud på at skabe forandring og udrette noget.

Frygter: At have spildt min tid med forkerte gøremål. At være værdiløs. At være ineffektiv

Ønsker: At være efterspurgt, accepteret samt anerkendt og at gøre de rigtige ting. At være værdifuld, effektiv og nå mål

Stræber efter: At være succesfuld og efter at opnå andres anerkendelse gennem de ting, som jeg gør.



Type 4 - Romantikeren

Benævnelser: Romantiker, Individualist, Kreatør, Romantiker og Kunstner

Styrker: Kreativ. Skabende. Team/individuel.

Svagheder: Humørsvingninger. Sårbare.

Kommunikation: Anerkend følelser. Ligeværd.

Motivation: Originalt – ordinært. Opmærksomhed. Intensitet.

Værdier: At man mærker sine følelser. At gøre det, man har lyst til – når man har lyst.

Overbevisninger: At andre ikke helt forstår mig. Jeg er unik, anderledes.
At jeg har en god intuition, som er med til at give mig indsigter, ingen andre har. Jeg ved ikke helt, hvordan min intuition opstår – men på en eller anden mystisk måde, så har jeg den altså!

Frygter: At være uden identitet, usynlig og ubetydelig.

Ønsker: At finde “den jeg er”, og leve livet som “jeg er”.

Stræber efter: At finde mig selv og være tro mod det, som jeg finder.



Type 5 - Iagttageren

Benævnelser: Iagttager, Vismand, Innovator, Nytænker, Geni, Opfinder og Intellektuel

Styrker: Selvstændighed. Ansvar. Visionær.

Svagheder: Mangel på teamånd og vidensdeling. Dårlig til at skabe kontakter.

Kommunikation: Relevans. Giv plads.

Motivation: Appler til egen relevans. Sikkerhed

Værdier: At kunne være alene. Det giver ro til at tænke. At have viden, der er speciel.

Overbevisninger: Det meste kan udtænkes, og at jeg kan udtænke noget, der ikke er udtænkt før. Det kræver ressourcer at skaffe min specialviden.

Frygter: At være hjælpeløs, ubrugelig og inkompetent. At blive overvældet

Ønsker: At være uafhængig af andre samt have de nødvendige evner og relevant viden.

Stræber efter: At være unik inden for et fagområde



Type 6 - Skeptikeren

Benævnelser: Loyalist, Realist, Skeptiker, Rebel og Djævlens Advokat

Styrker: Nuancering. Analyse. Loyalitet.

Svagheder: Kan ødelægge brainstorm. Rasmus Modsat.

Kommunikation: Åbenhed. Ingen skjulte dagsordener.

Motivation: Sikker – Usikker. Sikkerhed.

Værdier: At være loyal og tro overfor sine venner og overfor sine idéer.
At kunne vurdere, om noget kan gå galt, inden man påbegynder en opgave.

Overbevisninger: At det er naivt at tro det bedste om andre. Det er vigtigt at være på vagt. At den der lever skjult, lever godt.

Frygter: At være alene i et tomrum, hvor der ikke er faste aftaler for, hvordan man “er” og “opfører sig”.

Ønsker: At have sikre rammer. Tillid, troværdighed, validitet.

Stræber efter: At gøre det, som man forventer af mig.



Type 7 - Eventyren

Benævnelser: Eventyrer, Idemager, Livsnyder, MultiTasker og Energibombe

Styrker: Idemager. Optimist.

Svagheder: Mangel på fokus. Impulsbaseret. Mangel på færdiggørelse.

Kommunikation: Positiv tilstand. Højt tempo.

Motivation: Frihed/spænding – Rutine/tvang. Sikkerhed.

Værdier: Det er vigtigt at opleve nye eventyr, nye mennesker, nye projekter, nye idéer – nyt! Det er vigtigt, at de nære omgivelser forstår, at man sagtens kan have flere projekter kørende samtidig.

Overbevisninger: Jeg ved, at fremtiden er lys og fuld af muligheder. Jeg ved, at alt er muligt, det gælder blot om at vælge rigtigt.

Frygter: At være såret (fysisk og mentalt) samt være fanget i begrænsninger, kedsomhed og trivialitet.

Ønsker: At være munter og lykkelig og leve ubekymret og føle sig tilfreds. At have sikkerhed

Stræber efter: Jeg stræber efter at opnå tilfredshed ved at have udnyttet alle mulighederne.



Type 8 - Frontkæmperen

Benævnelser: Frontkæmper, Retningsgiver, Boss, Leder, Udfordrer og Beskytter

Styrker: Gennemslagskraft. Handlekraft. Selvsikkerhed.

Svagheder: Kontrollerende. Dominerende. Styrende.

Kommunikation: Ligefremhed.

Motivation: Kontrol – Magtesløs. Selvbestemmelse. Behovsdækkelse – Afsavn

Værdier: At andre eller noget ikke kontrollerer mit liv. At være den stærke og have kontrol med situationen.

Overbevisninger: Jeg har viljekraft, udholdenhed og styrke ud over det almindelige.
Jeg kan skabe et imperium – ud af næsten ingenting.

Frygter: At være kontrolleret, styret eller “skadet” af andre mennesker eller af regler eller systemer.

Ønsker: At finde “sin” mening med livet samt forfølge og sikre, at denne mening bliver efterlevet.

Stræber efter: At have ressourcerne, evnerne, modet og magten til at kontrollere og sikre, at jeg opnår netop det i livet, som er vigtigt for mig.


Type 9 - Fredselskeren

Benævnelser: Fredselsker, Diplomaten, Mælgler, Ambassadør, Forligsmand/kvinde og Optimist

Styrker: Tillidsskabende. Mæglende. Tilgivende. Forstående. Teamorienteret.

Svagheder: Konfliktsky. Mangel på afslutning. Dårlig til at prioritere.

Kommunikation: Giv tid.

Motivation: Ro – Konflikt. Selvbestemmelse.

Værdier: At tilsidesætte egne behov for at skabe en løsning, hvor flere mennesker skal opnå enighed. At der er balance og harmoni mellem mennesker.

Overbevisninger: Der findes mere mellem himmel og jord.
Man skal lære kunsten at tilgive andre.

Frygter: At være fortabt og rådvild – uden kontakt til sig selv og andre.

Ønsker: At opnå og fastholde indre ro, balance og stabilitet.

Stræber efter: At sikre og opretholde, at alle omkring mig er tilfredse.